Orkesterlinjen

På Orkesterlinjen skaber vi store oplevelser for publikum til vores mange koncerter i Danmark og udlandet.

Violinister fra orkester-undervisningen på orkesterefterskolen.

Lær af de bedste

Hvert år har vi workshops med professionelle musikere, som bl.a. er gæsteundervisere – og hvert år kan du spille kammermusik med Ensemble MidtVest. Det er desuden en vigtig del af undervisningen, at vi tager til koncerter og oplever de bedste professionelle ensembler.

Ét stort samarbejde

Vi starter med at samle klang og stemmegrupper. Derfra arbejder vi med dynamik, intonation, præcision og fælles frasering. Inden længe er vi et velklingende symfoniorkester, som løfter musikken i fællesskab. Det er helt unikt på en efterskole i Danmark.

Du kan spille følgende instrumenter

  • Fløjte
  • Obo
  • Engelsk horn
  • Klarinet
  • Saxofon
  • Fagot
  • Horn
  • Trompet
  • Basun/Trombone
  • Euphonium
  • Tuba
  • Violin
  • Bratsch
  • Cello
  • Kontrabas
  • Harpe
  • Slagtøj/trommer

Tag på OrkesterEfterskolen

Drømmer du om at komme på en rigtig musikefterskole? Så er orkesterlinjen på OrkesterEfterskolen helt sikkert noget for dig.

På vores linje for orkester kan du se frem til masser af timer på dit instrument og mange store oplevelser med musik og dine nye venner, som også er vilde med stor musik.

Og som den eneste efterskole i landet har vi på OrkesterEfterskolen vores helt eget symfoniorkester. Du spiller i vores orkester sammen med alle dine venner 2,5 time om ugen – plus når vi også tager ud og spiller koncerter.

 

Orkester på efterskole

Orkesterlinjen på OrkesterEfterskolen er for dig, der elsker at spille i orkester, eller som altid har drømt om at spille i et stort symfoniorkester.

I symfoniorkesteret mærker du den helt specielle følelse i kroppen, det giver, når alle de klassiske instrumenter spiller sammen, når tonerne næsten løfter taget i orkestersalen, du mærker samhørigheden og fællesskabet med dine venner på efterskolen – vi tør godt love, at du får oplevelser for livet i vores symfoniorkester.

 

 

 

At spille i orkester

Du kan få en plads i vores orkester, uanset om du er en habil musiker i forvejen, eller du først lige er begyndt at spille. Du kan fx spille trompet, fløjte, obo eller slagtøj/trommer.

Du kan se hele listen af instrumenter i vores efterskoleorkester længere oppe på siden. Vi tilpasser undervisningen i orkesteret efter dit niveau – så du skal ikke frygte, om du ikke er god nok på dit instrument. Derudover får alle elever soloundervisning hver uge – så du vil sikkert opleve, at du rykker dig og lærer nyt hver uge på OrkesterEfterskolen.

 

Sammenhold i orkesteret

Mange af vores elever fortæller, at orkesterundervisningen er noget, som de glæder sig ekstra meget til hver uge. Fordi de spiller sammen med deres venner i det store orkester. Hver især bidrager vi til musikken, og vi gør os umage ikke kun for os selv – men for hele orkestret.

Det giver et helt specielt sammenhold at spille i så stort et orkester med alle de mennesker, du er sammen med 24 timer i døgnet på efterskolen.

Så hvis du leder efter et sted at udleve dine drømme om et stort symfoniorkester – så er orkesterlinjen på OrkesterEfterskolen lige dig.