Søg
Er du mellem 12 og 15 år? Er du vild med klassisk musik? Besøg os på OrkesterEfterskolen i tre dage og spil og syng sammen med os!
I begyndelsen af påskeferien 2024 fra søndag 24. marts til tirsdag 26. marts holder vi musikcamp, hvor du kan spille med i symfoniorkestret, spille 4-hændigt og måske 8-hændigt i klaverklassen.
Du kan også spille blokfløjte, guitar eller orgel.
Vores nuværende elever er søde værter og hjælper med til, at det bliver en fantastisk oplevelse – også med fælleskor og folkedans, kagehygge, godnatsang og alt, hvad der hører med til vores efterskole.
Tag et par venner under armen, og meld jer til med det samme.
Hvis du allerede er optaget som elev efter sommerferien, kan du desværre ikke deltage.
Du kan selv vælge, hvilken stemme du gerne vil spille. OrkesterEfterskolens nuværende elever spiller også med og hjælper dig gerne, så det er også ok at springe noget over en gang imellem.
Vi sender orkesternoder ud i god tid og du må selv vælge hvilken stemme du vil spille. Vores nuværende elever spiller også med, så det bliver et stort og skønt orkester at spille i.
Pianisterne og tilmeldte elever på andre instrumenter end de almindelige orkesterinstrumenter bliver kontaktet af vores lærere, så de kan lave et fælles program, der passer til hver elev.
På klaverlinjen skal I f.eks. også prøve at spille 4-hændigt og 8-hændigt og øve primavista (at læse fra bladet).
På orgellinjen skal I udforske instrumenternes dronning, orglet: spille orgel, lytte til orgel og gå på opdagelse i orglets mekanik. I skal spille med hinanden og for hinanden og så skal vi høre lidt om Bach og hvorfor han gik fra Arnstadt til Lübeck…
Pris: Det koster kun 300 kr. pr. deltager for hele Påskecampen.
Tilmelding: Meld dig til her på siden allerede nu. Sidste frist for tilmelding er 23. februar 2024.
Tid: Vi begynder søndag d. 24. marts klokken 16.00 og slutter tirsdag d. 26. marts klokken 14.00 med en lille koncert for forældre og hinanden. Herefter fælles kaffebord og afrejse
Transport: Hvis du kommer med toget til Holstebro, kan vi hente dig på stationen. Vi sender program, noder og en deltagerliste ud i marts, så deltagerne kan aftale fællestransport i tog eller bil.
Billeder og video: I forbindelse med påskecampen, lægger vi billeder ud på forskellige sociale medier. Hvis man ikke ønsker dette, skal skolen kontaktes.