Har du lyst til at blive en del af OrkesterEfterskolen?

Vi søger pr. 1 august en efterskolelærer på fuld tid.

OrkesterEfterskolen er et helt unikt sted, hvor engagerede lærere og kompetente elever mødes om det særlige læringsmiljø, der opstår, når det fælles fokus er den klassiske musik. Som en lille skole har vi et tæt kollegialt fællesskab og stor opmærksomhed på alle elevernes læring og trivsel.

Vi søger en engageret, fagligt stærk og selvstændig lærer, med linjefag eller anden undervisningskompetence i mindst to af fagene dansk, tysk, engelsk og samfundsfag.
Du skal være ambitiøs for både den dygtige og den usikre elev, og være interesseret i at udvikle skolens undervisning bl.a. i 10. Classic, som er en målrettet gymnasieforberedende prøvefri 10. klasse.
Herudover er aftentilsyn, weekendvagter og kontaktlærerfunktionen selvfølgelig en vigtig del af jobbet – sammen med alle de andre opgaver og funktioner, du møder som efterskolelærer.
Du skal have lyst til efterskolelivets alsidige opgaver og livsstil og have lyst til at dele din hverdag med unge mennesker.
Du kan læse mere om skolen og vores værdigrundlag på: www.orkesterefterskolen.dk

OrkesterEfterskolen kan desuden tilbyde

  • et enestående, kreativt og ambitiøst læringsmiljø
  • en hyggelig skole med alle moderne faciliteter og et fantastisk køkken
  • fleksibel arbejdstid uden fast tilstedeværelse
  • Mulighed for bolig på skolen.

Ansøgning sendes pr. e-mail til konstitueret forstander Niels Tilma senest den 28. april på: mail@orkesterefterskolen.dk

Vi forventer at afvikle ansættelsessamtalerne den 10. maj.
Ansættelsen vil finde sted under gældende overenskomst og aftale mellem Finansministeriet og LC.

Har du kommentarer eller spørgsmål?