Undervisning

Musikundervisning på OrkesterEfterskolen.

Her på skolen fylder musikundervisningen selvfølgeligt meget.

Danmarks Orkesterefterskole

Lidt om musikundervisningen.

Vi har skemalagt øvetime hver dag om morgenen, så du kan opleve at få gode øvevaner og blive dygtigere på dit eget instrument. Vi har specielle fag som hørelære og musikhistorie og alle elever synger sammen i det store fælleskor. Vi har musikuger, hvor det almindelige skema erstattes af prøver og koncerter, vi hører en masse musik og møder spændende musikere fra hele verden. Vi spiller koncerter, både med orkestret og koret, folkemusik, soloklaver og små ensembler. Hvis I finder sammen i små ensembler, hjælper vi jer rigtigt gerne med at blive gode til at spille sammen.

Skræddersyet undervisning

Vi tilbyder soloundervisning.

Alle elever får soloundervisning 45 minutter hver uge af engagerede konservatorieuddannede musikere og instruktion af nogle af landets bedste dirigenter til orkester og kor.

Det er for det meste en god idé, hvis du kan spille i forvejen, men det er interessen for musik og nysgerrigheden, der er det absolut vigtigste. OrkesterEfterskolen styrker din passion for musik, uanset om du er passioneret begynder eller erfaren musiker.

Vi har elever på mange forskellige niveauer. Nogle af vores elever fortsætter direkte på konservatoriet, og rigtig mange bliver MGK-elever i deres hjemby eller hos os i Holstebro.

På OrkesterEfterskolen får du soloundervisning af en konservatorieuddannet lærer. Her er øvetime hver morgen, hørelære og teori på niveauinddelte hold og værklytning og folkedans om aftenen. Sammen med timerne i ensemble og orkester giver det et solidt skub til din musikalske udvikling. Du kan nå virkelig langt på bare et enkelt år.

Her er der plads til alle

Høj faglighed.

Fagligheden er høj på OrkesterEfterskolen – hvert år har vi et karaktergennemsnit, som ligger i toppen af danske efterskoler. Vores klasser er små – og det er både OK at være dygtig og at spørge om hjælp.

Hvis du er i tvivl, om OrkesterEfterskolen er noget for dig, så vil vi meget gerne snakke med dig. Ring eller skriv – så får vi afklaret, om OrkesterEfterskolen er din efterskole.

Hvad får du på OrkesterEfterskolen?

45 minutters soloundervisning

Får du alle normale uger. Det er inkluderet i prisen for dit ophold på Orkesterefterskolen.

Hørelære og teori

Det får du i to x 45 minutter hver uge på små hold, der er niveaudelt. Alle kommer med forskelligt udgangspunkt og vi er stolte af at have 8 forskellige niveauer!

Værklytning og musikhistorie

Findes kun på OrkesterEfterskolen. Det er spændende, sjovt – og måske en lille smule nørdet 😉

Fælleskor

Alle elever synger sammen i skolens store fælleskor, som også optræder til koncerter og på gaden, når vi har lyst…

Soloundervisning på flere instrumenter?

Du kan også få ekstra undervisning i flere instrumenter og direktion, eller ekstra undervisning på dit hovedinstrument. Det koster 8.500 for 29 x 30 minutter.

Rytmisk soloundervisning

Der er meget klassisk musik på OrkesterEfterskolen, men vi tilbyder også rytmisk musikundervisning på flere instrumenter i samarbejde med Holstebro Musikskole.

Musikvalgfag

Vi har en masse musikalske valgfag, og tilbyder bl.a. kammermusik, vokalensemble, storspil, folkedans, rytmisk sammenspil, bifagsklaver og big band – og der er mulighed for at vælge til og fra i løbet af året, så du kan sagtens prøve det hele.

Rytmisk sammenspil valgfag

Du kan vælge rytmisk sammenspil som valgfag, hvis du vil have det ved siden af. Læs mere her

Et musikalsk fællesskab

Følg dagligdagen på OrkesterEfterskolen.

OrkesterEfterskolen er på Instagram, hvor du kan følge med i dagligddagen på tæt hold. Hør direkte fra nuværende elever og se opslag fra tidligere koncerter og arrangementer. Ønsker du selv at komme på besøg, så kan du tilmelde dig her.

De fleste weekender bliver mange elever på skolen. Vagtlæreren arrangerer aktiviteter i samarbejde med eleverne. Denne gang tog de på tur og sov 2 nætter i shelters. Mad på og fællessang, bål og den smukkeste vestjyske natur: Et stort hedelandskab med søer, egekrat og skovområder. Der var adgang til et naturcenter med gode infotavler om hedens dyreliv og fauna.
41 0
Isak og Hannah hjalp i dag Struer Jernbaneorkester med en koncert i Bremdal. For to uger siden spillede de med til en koncert i Struer.

Orkesterefterskolen var repræsenteret af tre årgange i dag: 1, 11 og 22.#Brassband #struerjernbaneorkester @euphen_isak @horsburgh_hannah @thomasbjørkmann
59 0
Musikken spilles af vores enestående folkemusikere🤩 hæng på og genoplev stemningen fra ferniseringen på 10. Prøvefri-Klasses grafittiprojekt som de lavede sammen med Mathias. Hermed en kæmpe tak til Holstebro Kommune for tilladelsen og økonomisk støtte. Tak til alle som kom 🙏🏻
34 0
Citat Storm P: “Når kunsten kræver en forklaring, er der altid noget muggent ved den” Her er der bestemt intet mug🤩
25 0
Tak til Lone Hein for den smukke tale ved afsløringen af 10. Klasses grafitti projekt.
41 0
Gør som mig og kom til fernisering i morgen fredag den 12. juni klokken 10. Det er under frøjkvej på skolestien lige ved siden af Orkesterefterskolen. #orkesterefterskolen #graffiti #art #fypage
65 2
Fredag den 12. Juni klokken 10 er der fernisering på den væg vi har malet. Det er lige under frøjkvej på skolestien ved Orkesterefterskolen. Vi ses i morgen. #orkesterefterskolen #graffiti #art #ses #tomorrow
50 0

Hverdagen

Efterskolelivet er en helt særlig måde at bo, leve og lære på. Måske er det derfor, at mange venskaber fra efterskolen varer resten af livet.

Undervisningen

Undervisningen på OrkesterEfterskolen er en god blanding af boglige fag og musikundervisning.

Arrangementerne

På OrkesterEfterskolen afholder vi i løbet af efterskoleåret en hel del arrangementer, der har musikken og fællesskabet i fokus.