Drømmer du om MGK?

På OrkesterEfterskolen får du måske lyst til at fortsætte med musikken intensivt, når du slutter på skolen. Derfor søger en del elever videre på MGK, og vi hjælper dig selvfølgelig med at blive klar til optagelsesprøven.

Lad drømmen gå i opfyldelse

  • Nogle kombinerer et år på OrkesterEfterskolen med MGK på Holstebro Musikskole (MGK MIDTVEST).
  • Nogle fortsætter på Sankt Annæ Gymnasium, 3-årigt eller 4-årigt gymnasium.

Hvad er MGK ?

Vi oplever, at mange af vores elever drømmer om at blive tilknyttet MGK for at forbedre deres musikalske evner. Har du ikke hørt om MGK før, så kan du blive klogere herunder og måske blive inspireret til at jagte en MGK-plads.

MGK eller musikalsk grundkursus er et 3-årigt overbygningskursus, hvor du er tilknyttet en musikskole. Hvis kurset kombineres med en gymnasial uddannelse, kan undervisningen foregå over fire år.

MGK er et tilbud til unge mellem 14 og 25 år og er finansieret af staten. Formålet med MGK er at uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse. MGK indgår som et væsentligt element i den musikalske fødekæde.

Der er optagelsesprøver i foråret, og derfor har vi på OrkesterEfterskolen god tid til at hjælpe dig med din udvikling i løbet af skoleåret. På MGK er der 6-7 ugentlige timer samt sammenspil i orkester og emsembler, og så er der mødepligt.