Skole med mening

VORES INDHOLDSPLAN

Indholdsplanen beskriver alle fag, og hvordan vi driver skole. Det er et langt dokument, men vi har lavet links du kan følge, så du nemt kan komme til det, der interesserer dig.

Værdigrundlag
Skolen
Lærerne
Den boglige undervisning
Dansk
Engelsk
Matematik 9. klasse
Matematik 10. klasse
Tysk
Fransk
Samfundsfag og historie 9. klasse
10. Classic
Samfundsfag 10. klasse
Musikhistorie i 10. klasse
Værklytning
Geografi og biologi
Fysik og kemi
Dansk som 2. sprog
Idræt og folkedans
Fællesmøde
Obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse
Brobygning
Musikhistorieprojekt i 9. klasse
Inklusion
Tværfaglighed mellem boglig og musikalsk undervisning
Evaluering af den boglige undervisning
Den musikalske undervisning
Soloundervisning
Musikteori og hørelære
Symfoniorkester
Klaverfællestime
Skemalagt øvning
Fælleskor
Folkemusiklinjen
Strygerensemble
Træblæserensemble
Messingensembke
Kammermusik
Bifagsklaver
Koncerter
Særlige arrangementer
Samvær og den praktiske skoledag
Husorden

 

 

OrkesterEfterskolens værdigrundlag

Musik er et universelt og fælles sprog, et unikt udtryksmiddel og en livsvarig kilde til glæde. Den klassiske musik kræver fordybelse for at åbne for store oplevelser og udvikling af færdigheder som grundlag for at kommunikere musikalsk. Ved at spille skærpes koncentrationsevne, udtrykskraft og fantasi. I sammenspillet udvikles samarbejde, lydhørhed, tolerance og fælles begejstring. Det udfordrer samtidig til individuel udfoldelse og personligt initiativ.

Det er skolens nærmere formål at støtte og inspirere hver enkelt elev i sin udvikling:

Bogligt og intellektuelt ­ved at give det bedst mulige grundlag uanset senere uddannelses­ og erhvervsvalg.
Musikalsk og æstetisk ­ ved at opbygge en ballast at musikalske og instrumentale færdigheder, musikalsk forståelse, kunstnerisk bevidsthed og musikglæde.
Menneskeligt og socialt – ved at invitere til aktiv deltagelse i et efterskolemiljø, hvor gensidig respekt og omsorg, ansvarlighed og fordybelse vokser ud af fællesskabet og de fælles musikalske projekter.

OrkesterEfterskolen skal søge at virkeliggøre disse formål med udgangspunkt i et musikalsk miljø, der har den klassiske musik som grundlag.

Skolen

OrkesterEfterskolen tilbyder 42 undervisningsuger med skolestart den 12. august 2018 og afslutning den 29. juni 2019.

OrkesterEfterskolen ligger i Holstebro, tæt ved både by og natur.

Vi har i år optaget 57 elever, fordelt på 3 linjer:
Orkesterlinjen, Folkemusiklinjen og Klaverlinjen.

Eleverne bor i 7 elevhuse med hver 8-9 sengepladser.

Eleverne bor på 2­ mands værelser og hvert hus har et fælles te­køkken.
Desuden er der en hovedbygning med køkken, spisesal, dagligstue og kontorer, samt en gymnastiksal, en stor koncertsal og undervisningsbygninger med store og små lokaler og en lille koncertsal. Alle lokaler har klaver.

Skolen henvender sig til unge på 9. og 10. klassetrin og fordelingen er i år:
22 elever på 9. klassetrin og 35 elever på 10. klassetrin. Eleverne bliver fordelt på 3 klasser: en 9. klasse, en 10. klasse, som forbereder eleverne til Folkeskolens Prøver og 10. Classic, som er gymnasieforberedende, men prøvefri.
Skolen sorterer ikke eleverne efter køn eller klassetrin, men visse instrumentgrupper/linjer bliver hurtigere fyldt op end andre.

I år er antallet af udenlandske elever 2.

Det er skolens mål at varetage hver enkelt elevs udvikling bedst muligt, og hver elevs undervisningsforløb bliver planlagt individuelt. Livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse er integreret i både undervisning og samvær, da efterskoleopholdet tager hånd om elevens hele personlighed og udvikling.

Lærerne

Der er 5 fuldtidslærere og 1 deltidslærer ansat til at varetage skoleundervisning og tilsyn. Desuden er der tilknyttet konservatorieuddannede timelærere til at varetage orkester, kor, hørelære­ og teori, samt soloinstrumentalundervisningen.

 

Lærerne

Der er 4 fuldtidslærere og 3 deltidslærere ansat til at varetage skoleundervisning og tilsyn. Desuden er der tilknyttet konservatorieuddannede timelærere til at varetage orkester, kor, hørelære­ og teori, samt soloinstrumentalundervisningen.

Den boglige undervisning

Vi vægter de boglige fag højt og forbereder eleverne til folkeskolens prøver.

Udover den almindelige klasseundervisning er eleverne inddelt på forskellige holdstørrelser:

Værklytning er fællesfag for hele årgangen.

Fysik/kemi, biologi, geografi og historie læses kun i 9. klasse.

Musikhistorie, samfundsfag og idræt er fællesfag for alle 10. klasser.

Teori/hørelære er niveaudelt efter forudsætninger på 8 niveauer fra helt begynder til meget øvet, således at alle elever bliver mødt i deres udgangspunkt og oplever en udvikling.

Der undervises 30 uger med almindeligt skema, de resterende uger er beskrevet nedenfor under punktet særlige arrangementer. Én lektion er på 45 minutter, men de fleste timer læses som dobbeltlektioner.

Dansk
Timetal

9. og 10. klasse 6 lektioner pr uge

Formål

Formålet med undervisningen i dansk er at udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet ved hjælp af sproget. Elevernes bevidsthed om sproget skal styrkes, og undervisningen skal øge lysten til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Eleverne skal opnå udtryks­ og læseglæde og få større indsigt i litteratur og anden fiktion.
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs evner og formåen.

Undervisningen forbereder eleverne til Folkeskolens Prøver i 9. og 10. klasse.

Dansk 9. klasse

Formål

Formålet med undervisningen i dansk er at udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet ved hjælp af sproget. Elevernes bevidsthed om sproget skal styrkes, og undervisningen skal øge lysten til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Eleverne skal opnå udtryks- og læseglæde og få større indsigt i litteratur og anden fiktion.
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs evner og formåen.

Undervisningen forbereder eleverne til Folkeskolens Prøver i 9. klasse.

Indhold

Eleverne trænes i at bruge sproget bevidst og varieret både mundtligt og skriftligt, og der arbejdes med at øge deres ordforråd og begrebsverden.
Eleverne udvikler færdigheder i at tale og lytte. Der arbejdes med at udtrykke sig skriftligt på forskellige måder. Eleverne træner håndskrivning og brug af IT. Der gøres brug af Gyldendals fagportal (gyldendal.dk) til både grammatiske opgaver og forskellige danske tekster.

Der trænes stavning og tegnsætning.

Undervisningen omfatter læsning, såvel fri selvstændig læsning som læsning med specifikke formål.
Eleverne læser både ældre og nyere litteratur, hvorved de tilegner sig en større viden om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling.
Undervisningen omfatter desuden trykte og elektroniske medier, billedkunst, film, drama og musik.
Der lægges vægt på tværfagligt samarbejde, især med hensyn til OrkesterEfterskolens profil. Eleverne læser om komponister og digteres liv og værker, hvorved forståelsen for den historiske sammenhæng og periode styrkes.

 

Dansk 10. klasse

Formålet med undervisningen i dansk er at udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet ved hjælp af sproget og dets udtryksformer. Elevernes bevidsthed om sproget skal styrkes, og undervisningen skal øge lysten til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Eleverne skal opnå udtryks-­ og læseglæde og få større indsigt i litteratur og anden fiktion.

I 10. klasse arbejdes der videre og dybere med de danskfaglige begreber og dimensioner, som eleverne er blevet præsenteret for i 8.-9. klasse. Det er vores klare mål, at give eleverne en solid viden omkring de litterære perioder og forskellige analysemodeller. Vi vil også i årets løb fokusere på specifikke strømninger i dansk litteratur.

Dansk er et dannelsesfag. Derfor arbejdes der meget med at perspektivere indholdet i danskundervisningen til bredere almene sammenhænge. Det betyder, at skal opnå indsigt i danskfaget i bredeste form, og at vi vil diskutere form, indhold og hensigt. Historie, politik, religion, musik og livsholdninger bliver inddraget i arbejdet med litteraturen.

Undervisningen er tilrettelagt således at kravene til 10. klasse i Fælles mål imødekommes, og således at eleverne forberedes til folkeskolens prøver i 10. klasse.

Engelsk

Engelsk 9.klasse

4 lektioner/uge

Formål

Formålet med faget er at sætte eleverne i stand til at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk og give dem en forståelse for engelsktalende landes kultur og samfundsforhold.
Undervisningen er differentieret og tager udgangspunkt i elevernes individuelle evner. Undervisningen forbereder eleverne på henholdsvis FP9.

Indhold

En del af undervisningen består i mundtlig samtaletræning omkring aktuelle og interessebaserede emner. Engelsksprogede film, videoer og tv-nyheder indgår som en naturlig del af denne træning.
Eleverne producerer meningsfulde skriftlige opgaver for at træne skriftsproget med vægtlægning på en klar, varieret og sproglig korrekt udtryksmåde. Her indgår også en praksisorienteret gennemgang af grammatiske regler og sammenhænge.

Engelsk 10. klasse

4 lektioner

Formål

Formålet er at give eleverne de kvalifikationer, der sætter dem i stand til at kommunikere skriftligt og mundtligt på engelsk, samt at give dem en forståelse for de forskellige engelsksproget samfund og kulturområder.
Undervisningen er differentieret og tager udgangspunkt i elevernes individuelle evner.
Undervisningen forbereder eleverne til Folkeskolens 10. klasses prøve.

Indhold

En del af undervisningen består i mundtlig samtaletræning omkring aktuelle emner, ofte med udgangspunkt i tv-­udsendelser eller det pensumrelaterede læsestof.

Læsning af tekster omfatter avisartikler og anden sagprosa samt forskellige genrer af skønlitteratur.
Stile og andre skriftlige opgaver har til formål at træne en klar, varieret og struktureret udtryksmåde.
Gennemgang af grammatiske regler skal sætte eleverne i stand til at bruge sproget korrekt.
Der lægges vægt på tværfagligt samarbejde, især under hensyntagen til skolens profil som musikefterskole. I denne sammenhæng kan nævnes skuespil og digte, der har dannet grundlag for musikalske kompositioner, samt den betydning, som musikken har haft for udbredelsen og populariseringen af det engelske sprog i verden.

Matematik 9. klasse

4 lektioner pr uge

Formål

Formålet med undervisningen i matematik er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der gør dem i stand til at løse og reflektere over matematiske opgaver og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges så indholdet giver eleverne mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for områderne: tankegang, problembehandling, modellering, ræsonnement, repræsentation, symbolbehandling, kommunikation og anvendelse af hjælpemidler.

Der vil i løbet af skoleåret blive undervist i emner som algebra, ligninger, geometri, funktioner, statistik og sandsynlighed.

Computerbaserede værktøjer vil i stort omfang blive brugt i undervisningen. (excel, geogebra mm)

Undervisningen forbereder eleverne på folkeskolens prøve i matematik FP9.

Matematik 10. klasse

4 lektion pr uge

Formål og indhold

Formålet med undervisningen i matematik er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der gør dem i stand til at løse og reflektere over matematiske opgaver og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges så indholdet giver eleverne mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for områderne: tankegang, problembehandling, modellering, ræsonnement, repræsentation, symbolbehandling, kommunikation og anvendelse af hjælpemidler.

Der vil i løbet af skoleåret blive undervist i emner som algebra, ligninger, geometri, funktioner, vækst, økonomi, statistik og sandsynlighed.

Computerbaserede værktøjer vil blive anvendt i undervisningen (excel, geogebra mm.)

Undervisningen leder frem mod folkeskolens udvidede afgangsprøve, FP10.

Tysk

Tysk 9. & 10. klasse

Tysk FP9 med 3 lektioner/uge & FP10 med 4 lektioner/ugeFormål

Formålet med faget er at sætte eleverne i stand til at kommunikere mundtligt og skriftligt på tysk og give dem en forståelse for tysk kultur og samfundsforhold.
Undervisningen er differentieret og tager udgangspunkt i elevernes individuelle evner. Undervisningen forbereder eleverne på henholdsvis FP9 og FP10.

Indhold

En del af undervisningen består i mundtlig samtaletræning omkring aktuelle og interessebaserede emner. Tysksprogede film, videoer og tv-nyheder indgår som en naturlig del af denne træning.
Eleverne producerer meningsfulde skriftlige opgaver for at træne skriftsproget med vægtlægning på en klar, varieret og sproglig korrekt udtryksmåde. Her indgår også en praksisorienteret gennemgang af grammatiske regler og sammenhænge.

Samfundsfag og historie 9. klasse

Samfundsfag

2 lektioner pr uge

Formål

At lære eleverne at agere som bevidste, ansvarlige og aktive borgerne i et demokratisk samfund gennem en bevidstgørelse af deres eget lands og verdens opbygning. En del forløb vil blive tværfaglige, hvor eleverne vil blive udfordret på deres holdninger og idealer gennem arbejde med- og analyse af nationale og internationale konflikter.

Indhold

Der gøres brug af Gyldendals fagportal (gyldendal.dk) til både praktiske opgaver og forskellige samfundsfaglige tekster der læses.

Der skal arbejdes med både billede, lyd og tekst og derfor også et obligatorisk forløb med kildekritik.

Undervisningen forbereder eleverne til Folkeskolens 9. klasses prøve.

Historie

Historie FP9 med 1 lektioner/uge

Formål

Eleverne vil få indblik i, at de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte.

De skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og derigennem få indblik i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne.

Indhold

Vi vil arbejde med kildekritik og effektiv søgning på nettet. Derudover vil vi også arbejde med både lange og korte forløb med forskellige teksttyper og tidsperioder i dansk og europæisk historie.

Faget er prøvefrit.

Samfundsfag ­10. klasse
Timetal

2 lektioner pr uge

Formål

Følgende tre kategorier kan være grundlæggende til medborgerskab:

-At opleve et tilhørsforhold til det politiske fællesskab, man er del af i kraft af det land, man bor i og det samfund, man dermed lever i.

-At forstå og forholde sig kritisk og konstruktivt til de politiske institutioner på lokalt, nationalt og globalt plan.

-At kunne agere politisk i omgangen med andre mennesker i de situationer, hvor en politisk omgangsform er passende.

Indhold

Samfundsfag i 10 klasse bliver opdelt i to moduler hhv. samfundsfagsfagligt projekt og OSO/brobygning,

OSO/Brobygning er forberedelse til den Obligatoriske Selvvalgte Opgave, og timer i forbindelse med brobygning.
Samfundsfag i 10. klasse bygger videre på formålsformuleringen for 9. klasse og dels på begrebet “dannelse til demokratisk medborgerskab” igennem et selvvalgt samfundsfagligt projekt.

Der afholdes ikke prøve i samfundsfag i 10. klasse

 Musikhistorie i 10. klasse

Timetal 2 lektioner pr uge

Formål

Formålet med undervisningen i musikhistorie er:

  • At eleverne får en forståelse for den vestlige musiks udvikling fra middelalderen til nu.
  • At eleverne oplever, at musikken er et produkt af dens samtid
  • At vi gennem musikken får en forståelse historiens udvikling og periodiske kendetegn, ideer og strømninger

En forståelse for Musikken som enestående kulturarv og dens tilblivelse er hvad musikhistorieundervisningen tilstræber. Derudover giver undervisningen eleverne et overblik over, og kendskab til repertoiret i denne historie, ved at lytte og diskutere så meget musik som muligt.

Indhold

Vi arbejder med perioderne og deres kendetegn (fra middelalderen til i dag), med opførelsespraktiske forhold indenfor disse og med musikkens former og konventioner.
Vi taler om musik og udvikler et sprog for den. For hver periode analyserer vi værker, former, genrer og taler om musikkens store personligheder.
Musikhistorie danner også omdrejningspunkt for tværfaglige projekter i årets løb.

Undervisningen deles lige mellem foredrag, lytning, dialog, gruppearbejde, skriftlige opgaver, projekter, og små projekter med komposition.

Værklytning

Timetal 2 lektioner hver anden uge

Formål og indhold

Den klassiske musik er vores konstante omdrejningspunkt på skolen.
Formålet med værklytning er at give eleverne et overblik over denne, gennem lytning til og diskussion af værker.

I værklytning arbejder vi med repertoirekendskab, genrer, satsformer, lyttestrategier, sprog og musik, debat om musikfaglige og kulturpolitiske spørgsmål.
Vi har i værklytning tid til at koncentrere os om komponister og analysere/se på deres værker i fht. til deres samtid og inspiration.

Samtidig giver faget os mulighed for at præsentere værker for eleverne, som:

  • vi skal høre til koncerter.
  • vi selv spiller i orkestret og fælleskoret.

og i det hele taget at tale om den musik, vi beskæftiger os med på skolen i årets løb.

Faget knytter sig tæt til 10. klasses musikhistorie, og supplerer ofte denne.

Geografi og biologi 9. klasse

Geografi

1 lektion pr uge
Geografi vil blive samlæst med biologi.

Indhold

Geografi er læren om jorden og om menneskets brug af jordens ressourcer.
Formålet med undervisningen, er at give eleverne viden og færdigheder der sætter dem i stand til at undersøge og vurdere, de kultur-­ og naturgivne levevilkår forskellige steder på jorden og menneskets samspil med naturen.

Undervisningen er vekslende mellem teoretisk undervisning, opgaver, skriftligt arbejde.

Der vil i løbet af skoleåret blive undervist i emner der kan relateres til følgende fællesfaglige fokusområder som er fælles for geografi, biologi og fysik/kemi.

-Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

-Bæredygtigt energiforsyning på lokalt og globalt plan

-Den enkelte og samfundets udledning af stoffer

-Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Undervisningen i de naturvidenskabelige fag (geografi, biologi og fysik/kemi) vil i videst muligt omfang blive tilrettelagt sådan, at de enkelte fag supplere hinanden med hensyn til emnevalg og fagstof. Afgangsprøven vil være en fælles naturfaglig prøve, hvor elementer fra både geografi, biologi og fysik/kemi vil indgå.

Biologi

1 lektion
Biologi vil blive samlæst med geografi

Indhold

Biologi er læren om det levende. Det vil sige læren om hvordan organismer lever og påvirker hinanden. Formålet med undervisningen er, at give eleverne en grundlæggende viden om biologiske forhold som gør dem i stand til at forstå sammenhænge i naturen og hvordan mennesker påvirker disse.

Undervisningen vil veksle mellem teoretisk undervisning, opgaver, i mindre grad skriftligt arbejde og feltarbejde. Der vil i løbet af skoleåret blive undervist i emner der kan relateres til følgende fællesfaglige fokusområder som er fælles for geografi, biologi og fysik/kemi.

-Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

-Bæredygtigt energiforsyning på lokalt og globalt plan

-Den enkelte og samfundets udledning af stoffer

-Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Undervisningen i de naturvidenskabelige fag (geografi, biologi og fysik/keme) vil i videst muligt omfang blive tilrettelagt sådan, at de enkelte fag supplere hinanden med hensyn til emnevalg og fagstof. Afgangsprøven vil være en fælles naturfaglig prøve, hvor elementer fra både geografi, biologi og fysik/kemi vil indgå.

 

Fysik og kemi 9. klasse

2 lektioner pr uge

Formål og indhold

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er at give eleverne indsigt i forskellige fysiske og kemiske forhold, samt at give dem en forståelse for naturvidenskabelig arbejdsmetode.

Undervisningen foregår som en kombination af teoriundervisning og praktiske øvelse der underbygger det teoretiske stof.

Der vil i løbet af skoleåret blive undervist i emner der kan relateres til følgende fællesfaglige fokusområder som er fælles for geografi, biologi og fysik/kemi.

-Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

-Bæredygtigt energiforsyning på lokalt og globalt plan

-Den enkelte og samfundets udledning af stoffer

-Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Undervisningen i de naturvidenskabelige fag (geografi, biologi og fysik/keme) vil i videst muligt omfang blive tilrettelagt sådan, at de enkelte fag supplere hinanden med hensyn til emnevalg og fagstof. Afgangsprøven vil være en fælles naturfaglig prøve, hvor elementer fra både geografi, biologi og fysik/kemi vil indgå.

10. Classic

Formål

  1. classic er et alternativ til den mere traditionelle 10. klasse.

Classic er målrettet de elever, der med en god faglig bagage har ønske om at fordybe sig i større faglige problemstillinger og specifikt forberede sig til gymnasiet. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed, selvstændighed og evne til fordybelse.

Elever, der vælger 10. classic, skal have vilje og lyst til at fordybe sig i sammenhængene mellem kunst, musik, litteratur, matematik, naturvidenskab, filosofi og etik. Derudover forventes det at eleverne har en solid 9. klasses afgangsprøve, der ville være adgangsgivende til de gymnasiale uddannelser.

Indhold

I 10. classic består undervisningen ugentligt af 8 moduler á 2 lektioner: 6 humanistiske og 2 matematisk/naturvidenskabelige moduler. Disse moduler dækker tilsammen fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og historie:

  • FI●LI●JO: 6 lektioner om ugen
  • Dansk & Dannelse: 6 lektioner om ugen
  • Matematik i kultur og natur: 4 lektioner om ugen
  • Temaforløb i musikmanagement

Desuden er der undervisning i:

  • Samfundsfag
  • Idræt/folkedans
  • Musikhistorie og alle andre musikfag

 

  1. classic er prøvefri og følger ikke pensumkravene for FP10

Arbejdsformerne er en kombination af lærerstyret klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt projektarbejde. Hver elev får løbende feedback, samt flere gange i løbet af året en standpunktsevaluering, og vil ved skoleårets slutning få et “eksamensbevis” med en skriftlig evaluering af den afsluttende opgave.

Den indsats og de resultater, der forventes af eleverne ligger på et sådant niveau, at en efterfølgende start på gymnasiet føles som en naturlig overgang.

 

 

 

 

MATEMATIK I KULTUR OG NATUR

Formål

Målet med matematikundervisningen i 10. Classic er at øge elevernes forståelsen af, hvordan kendskab til tal og matematik til alle tider har indvirket på menneskers kultur, samfund og tænkning og samtidig vedligeholde og skærpe elevernes matematiske færdigheder.

Beskrivelse af undervisningsforløb

De første matematikere.

I dette forløb vil der blive undervist i matematik med en historisk vinkling. Der vil blive undervist i de tidligst kendte anvendelser af matematik over talsystemer og videre til græsk matematik med særlig vægt på geometri – (også indeholdt trigonometri). Der vil også blive lagt vægt på arbejdet med aksiomer og bevisførelse, samt koblinger mellem matematiske og naturvidenskabelige opdagelser i oldtiden og oplysningstiden.

Matematik og samfund.

I dette forløb vil der blive arbejdet med matematik i en samfundsmæssig kontekst. Af stofområde vil vi arbejde med især statistik, vækst og økonomi – herunder privat-økonomi. Emnet vil også indeholde elementer der mere er basale matematiske færdigheder som eksempelvis ligningsløsning samt en naturvidenskabelig vinkel hvor det er relevant.

Matematik og æstetik.

Vi arbejder med matematikken i det smukke! Bl.a. med sammenhænge mellem matematik og musik, matematik og billedkunst og anden ”smuk” matematik. Vi arbejder også med koblinger med mellem matematik og fysik til at beskrive fænomenerne.

Matematik og videnskaben

Vi vil i dette forløb arbejde med anvendelsen af matematiske begreber og beregninger inden for naturvidenskab og forståelsen af vores omverden.

Selvstændige opgaver.

Der vi i løbet af året blive stillet en række skriftlige opgaver. Det kan være opgaver med opgaveløsning men også opgaver med et mere beskrivende indhold – fx forklaringer på matematiske udregninger og beviser.

Eleverne vil også komme til terminsprøve i matematik 2 gange i løbet af året

I slutningen af skoleåret udarbejder eleverne individuelt en selvstændig skriftlig opgave omhandlende et matematisk emne i relation til årets undervisning.

Der er afsat 6 lektioner i ugen til disse emner – filosofi, litteraturhistorie og journalistik.

Filosofi

Vi vil gennemgå nogle af filosofiens mest markante personligheder samt berøre nogle interessante filosofiske emner.

 

Litteraturhistorie

Vi vil kigge nærmere på en eller to af litteraturens perioder, bl.a. romantikken. Vi vil i den forbindelse også læse og analysere nogle tekster og se lidt nærmere på nogle kunstmalerier, som også analyseres som billedværker.

 

Journalistik

Vi vil læse nogle aviser og se på nogle nyhedsudsendelser. Med afsæt i det skal eleverne skrive avisartikler på tysk og engelsk, samt producere en nyhedsudsendelse i de nævnte sprog tillige. Altså træning i skriftlighed og mundtlighed i de nævnte fremmedsprog.

 

DANSK & DANNELSE

I faget Dansk og Dannelse (6 lektioner om ugen) er arbejdet med de danskfaglige kompetencer integreret i arbejdet med sprog, kommunikation, kunst- og kulturhistorie samt livsforståelse.

 

Målene med faget er:

  • at elevernes danskfaglige kompetencer øges ved at blive sat i ramme af bred almen viden og beherskelse af klassiske dannelsesmæssige kompetencer.
  • at eleverne lærer at bruge deres almendannende kompetencer selvstændigt og reflekteret som en integreret del af danskfaget.
  • at eleverne udvikler et fagligt begrebsapparat til at kunne analysere, diskutere, vurdere og reflektere over æstetiske tekster samt egen faglighed og eget liv.

 

Følgende forløb og emneområder indgår i faget:

 

Performanceteknik

Eleverne arbejder teoretisk og praktisk med, hvordan man står frem for andre i forbindelse med fx fremlæggelser og præsentationer. Der arbejdes med sprog, kropssprog, håndtering af nervøsitet, inddragelse af støttemidler osv.

 

Debat

Eleverne arbejder teoretisk og praktisk med retorik og argumentation. Debatteknikker undersøges og afprøves i praksis.

 

Tekstforståelse

Der vil blive indlagt en række projekter, hvori eleverne arbejder integreret med tekstforståelse og projektarbejde. Målet er her at anvende et danskfagligt begrebsapparat til at indsamle, uddrage, analysere, diskutere og vurdere tekster.

 

Kunst- og kulturhistorie

Der arbejdes med dansk litteratur i kontekst af den europæiske kunst- og kulturhistorie.

 

Liv og eksistens

Som en del af det almentdannende aspekt i litteraturarbejdet inddrages bl.a. psykologi og etik. Målet er at øge elevernes evne til med indsigt at kunne analysere, diskutere, vurdere og reflektere over tekster, eget liv og samfundet.

 

 

 

10. CLASSIC: MUSIKMANAGEMENT

Temaforløb: 3 moduler pr uge i 5 uger.

Den anden side af musikken: Musikproduktion og ­management

Formålet med forløbet er at åbne elevernes øjne for den praktisk/­administrative side af musiklivet. Overvejer man at gøre musikken til sin levevej, er det værd at have i tankerne, at der findes flere jobmuligheder end at blive udøvende musiker eller musik(skole)lærer. Det er ikke meningen, at de deltagende elever helst skal droppe deres instrument eller sangen for at blive professionelle musikmanagere. Snarere tværtimod: En hvilken som helst musiker vil få gavn og glæde af at have indsigt i, hvad der skal til for at kunne arrangere en koncert, finde et publikum, få aftaler til at fungere og økonomien til at hænge sammen. I en ung alder at have fået overblik over disse spørgsmål vil være en stor fordel for enhver kommende amatør­ eller freelancemusiker, men også dem, der måtte være så heldige at få en fastansættelse på en musikskole eller i et professionelt kor eller symfoniorkester.

Danish as second language 2018 – 2019:

 

This year we have 2 foreign students. We give extra lessons in Danish as second language to students who don´t speak Danish at the start. The purpose is that the students will be able to understand and use the most commonly words and phrases as well in talking as in writing.

 

The intention of the lessons: Students will become able to communicate about everyday subjects. Focus will be that the students as soon as possibly will speak Danish all day. They will learn how to use the optimal way of reading and focusing on listening and guessing according to the actual situation or text.

Books and computers will be used in class, when it is relevant. The school subscribes to an online dictionary. It is very useful and demonstrates the pronunciation in Danish. Especially translating, learning grammar and improving linguistic skills. They will get instructions in how to check new words and terms on the mobile phone outside class, during the school day. It is of utmost importance, that they use digital gadgets appropriately.

 

The method depends on that the students are responsible for their own learning. The importance of practice is made clear from the very first day. They must talk Danish to the other students during the school day. We recommend that they prevent other students from approaching them in English or German on common areas of the school. It easily becomes a bad habit.

 

The student participate in all tests in Danish and Mathematic during the year. It is possible to sit for the final examinations.  They participate in the regular Danish classes all year.

Lessons: 4 every week in the first 5 months.

 

 

 

Dansk som andetsprog 2018 – 2019:

 

I dette skoleår har vi 2 udenlandske elever. Vi tilbyder ekstraundervisning i dansk som andetsprog til de elever, der slet ikke behersker sproget ved skoleårets start.

Formålet er, at eleverne får tilegnet sig færdigheder i at forstå og anvende dansk inden for hverdagssprog og elektroniske medier, både i tale og skrift.

Undervisningen struktureres omkring kommunikative mål inden for dagligdags emner. Der fokuseres på, at eleverne hurtigst muligt kommer til at tale dansk.

Der vil blive arbejdet med at anvende den optimale læsemåde og anvende hensigtsmæssige lytte- og gættestrategier i forhold til den aktuelle situation eller tekst.

 

Danskfagets hjælpemidler som f.eks. ordbøger, håndbøger og digitale hjælpemidler vil indgå naturligt i arbejdet, specielt i forbindelse med gennemgang af brug af Ordbogen.com. i forh. Oversættelse, træning af den danske udtale, alm. grammatiske regler og sprogbrugsnormer. Vi forventer at eleverne kan benytte disse hjælpemidler på en for undervisningen hensigtsmæssig måde.

 

Fagets metoder beror på at eleverne i høj grad tager ansvar for egen læring.

Det skal pointeres, at de selv aktivt må gøre en indsats for at øve det talte sprog i hverdagen sammen med de danske elever. Det anbefales, at de lige fra starten vænner sig til at tale dansk og tager afstand fra at der tales fremmedsprog på skolens fællesområder. Det kan blive en dårlig vane for eleverne på efterskolen at tale et tredje fælles fremmedsprog.

 

Eleverne deltager i terminsprøverne og kan tage folkeskolens afgangsprøve i dansk. De internationale elever deltager i danskundervisning i stamklassen hele året.

 

Timetal: 4 lektioner pr. uge i de første 5 måneder.

 

Dansk som 2. sprog

This year we have 2 foreign students. We give extra lessons in Danish as second language to students who don´t speak Danish at the start. The purpose is that the students will be able to understand and use the most commonly words and phrases as well in talking as in writing.

The intention of the lessons: Students will become able to communicate about everyday subjects. Focus will be that the students as soon as possibly will speak Danish all day. They will learn how to use the optimal way of reading and focusing on listening and guessing according to the actual situation or text.

Books and computers will be used in class, when it is relevant. The school subscribes to an online dictionary. It is very useful and demonstrates the pronunciation in Danish. Especially translating, learning grammar and improving linguistic skills. They will get instructions in how to check new words and terms on the mobile phone outside class, during the school day. It is of utmost importance, that they use digital gadgets appropriately.

The method depends on that the students are responsible for their own learning. The importance of practice is made clear from the very first day. They must talk Danish to the other students during the school day. We recommend that they prevent other students from approaching them in English or German on common areas of the school. It easily becomes a bad habit.

The student participate in all tests in Danish and Mathematic during the year. It is possible to sit for the final examinations.  They participate in the regular Danish classes all year.

Lessons: 4 every week in the first 5 months.

Dansk som andetsprog 2017 – 2018

I dette skoleår har vi 2 udenlandske elever. Vi tilbyder ekstraundervisning i dansk som andetsprog til de elever, der slet ikke behersker sproget ved skoleårets start.

Formålet er, at eleverne får tilegnet sig færdigheder i at forstå og anvende dansk inden for hverdagssprog og elektroniske medier, både i tale og skrift.

Undervisningen struktureres omkring kommunikative mål inden for dagligdags emner. Der fokuseres på, at eleverne hurtigst muligt kommer til at tale dansk.

Der vil blive arbejdet med at anvende den optimale læsemåde og anvende hensigtsmæssige lytte- og gættestrategier i forhold til den aktuelle situation eller tekst.

Danskfagets hjælpemidler som f.eks. ordbøger, håndbøger og digitale hjælpemidler vil indgå naturligt i arbejdet, specielt i forbindelse med gennemgang af brug af Ordbogen.com. i forh. Oversættelse, træning af den danske udtale, alm. grammatiske regler og sprogbrugsnormer. Vi forventer at eleverne kan benytte disse hjælpemidler på en for undervisningen hensigtsmæssig måde.

Fagets metoder beror på at eleverne i høj grad tager ansvar for egen læring.

Det skal pointeres, at de selv aktivt må gøre en indsats for at øve det talte sprog i hverdagen sammen med de danske elever. Det anbefales, at de lige fra starten vænner sig til at tale dansk og tager afstand fra at der tales fremmedsprog på skolens fællesområder. Det kan blive en dårlig vane for eleverne på efterskolen at tale et tredje fælles fremmedsprog.

Eleverne deltager i terminsprøverne og kan tage folkeskolens afgangsprøve i dansk. De internationale elever deltager i danskundervisning i stamklassen hele året.

Timetal: 4 lektioner pr. uge i de første 5 måneder.

Idræt og folkedans

Timetal

60 minutter idræt hver uge, samt folkedans hver anden uge.

Idræt

I sommerhalvåret foregår den primært udendørs, hvor naturen omkring skolen og sportspladsen i nærheden bruges. I vinterhalvåret benyttes gymnastikhallen. I idræt undervises 9. og 10. klasse hver for sig, da 9. klasse eleverne forberedes specifikt til folkeskolens afgangsprøve i faget.
Undervisningen består af en god blanding af løb/styrketræning og en række forskellige aktiviteter/lege, hvor formålet er at styrke kroppens muskler og afhjælpe opståede lette muskelinfiltrationer.

Formålet med idrætsundervisningen er hovedsaligt at bibringe eleverne en forståelse for, at regelmæssig motion spiller en vigtig rolle i en sund og rask tilværelse, for både krop og sjæl. ­ Også for musikere!
I undervisningen arbejdes med principper for grundtræning og opvarmningsprogrammer med og uden musik! Idrætsfaglige forløb om sundhed; fysisk, psykisk og socialt.

Aktiviteterne/udvalgte idrætter kan variere efter elevernes ønsker og individuelle behov, hvor de tilegner sig tekniske og taktiske færdigheder, og de opfordres til selv at tage initiativer til boldspil og lignende i fritiden.
Der forefindes desuden et lille “Fitness­rum” på skolen, som er til fri afbenyttelse af eleverne.

Folkedans

Vi arbejder med både danske og udenlandske fællesdanse som kredsdanse og kvadrilledanse, men også med forskellige danske pardanse som polka, vals, schottis, hopsa, sønderhoning, svensk polska og slängpolska. Herunder kommer arbejdet med kropsbevidstheden og pulsfornemmelsen til at spille en vigtig rolle.

Fællesmøde

For alle 1 lektion pr uge

Formål

Formålet med elevernes fællesmøde er:

  1. At give elever og personale mulighed for at give beskeder og debattere emner af relevans for alle elever og ansatte.
  2. At eleverne gøres fortrolige med debatkultur og træne eleverne i argumentation og demokrati.
    3. At eleverne har mulighed for at stille forslag til drøftelse og afstemning.
    4. At give elever mulighed for at spille musik for hinanden.

Fællesmødet afholdes en gang om ugen. Der vælges ordstyrer og referent og mødet styres efter en dagsorden. Posterne som ordstyrer og referent går på tur mellem eleverne.

Eleverne kan komme med punkter til dagsordenen i løbet af ugen.

 

Obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse

Formål

At give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager udgangspunkt i elevernes uddannelsesplaner.
At give eleverne mulighed for at vise, at de kan anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer.
Eleven beslutter i samråd med sin lærer opgavens emne og indhold.

Arbejdet kan foregå i samarbejde mellem to elever, hvis der er en umiddelbar sammenhæng mellem deres uddannelsesplaner. Arbejdet med opgaven skal ende med et konkret produkt.
Udtryksformen vælges af eleven i samråd med læreren.
En fremlæggelse sker i forlængelse af arbejdet med opgaven.

Eleven modtager vejledning af læreren undervejs for at sikre, at eleven tager udgangspunkt i egne faglige og personlige kvalifikationer og i uddannelsesplanen.
Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og med en karakter, hvis eleven ønsker det (meddeles ved opgavens aflevering). Bedømmelsen skal være afsluttet senest èn uge før de skriftlige prøver begynder.

Bedømmelsen er en vurdering af:

  1. Emne og indhold med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan.
    2. Valg og brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer.
    3. Valg og brug af kilder og materialer.
    4. Sammenhæng mellem indhold og udtryksform.

Skolevejlederen inddrages i vejledningen.

Brobygning

Timetal
1 uge (uge 47)

Formål

Alle 10. klasses elever deltager i 1 uges brobygning, som planlægges i samarbejde med UU­centret i Holstebro. Brobygning foregår i uge 47.

Musikhistorieprojekt i 9. klasse

1 uge, 30 lektioner

Formål

Alle elever i 9. klasse deltager i et intensivt musikhistorie-forløb på 5 skoledage.

De præsenteres for de musikhistoriske perioder fra renæssancen til nu og arbejder med periodernes hovedpunkter. Faget tager udgangspunkt i musikhistorien, men inddrager perspektiver fra den generelle historie. Vi arbejder på at forstå musikkens udvikling som afspejlende historiens udvikling.

For hver periode arbejdes der med udvalgte genrer, satsformer og instrumenter samtidig med, at vi ser på periodens samfundsstruktur, ideer og strømninger

Arbejdet foregår både individuelt og i større grupper og afsluttes med en fælles fremlæggelse.

Tværfaglighed mellem boglig og musikalsk undervisning

Da vores elevers særlige interesse er musik, er musikken en oplagt vej til at gøre andre fag levende og nærværende: Tyske sangtekster bruges i tyskundervisningen, en engelsk komponist portrætteres på engelsk. Gennem et musikstykke fra en bestemt periode bliver den historiske epoke levende: tiden, menneskene, politiske forhold, klædedragten, livsbetingelserne. Desuden sammenlignes stilistiske midler i musik, sprog, billeder og litteratur.

Evaluering af den boglige undervisning

Alle lærere evaluerer løbende undervisningen og elevernes udbytte. Desuden afholdes løbende skriftlige prøver i biologi og geografi, samt 2 terminsprøver i dansk, matematik, engelsk og tysk.
Der gives standpunktskarakterer i efteråret og i foråret og ved forældresamtaler inddrages forældrene i skolens overvejelser om elevens trivsel, faglige indsats og uddannelsesparathed.

Den musikalske undervisning

Vi ønsker at give eleverne gode oplevelser af samhørighed gennem fælles musikalske oplevelser. Gennem musikalsk samarbejde udvikles tolerancen, og elevernes stærke og svage roller brydes op. Med udgangspunkt i klingende musik, som eleverne selv skaber, udvikles en forståelse for at lytte til musik, som man ikke kender i forvejen, samt en forståelse for historiske og kulturhistoriske linjer, som vi mener er almentdannende og en kilde til glæde for eleverne i resten af deres liv som kulturbrugere.

Disse aktiviteter tager udgangspunkt i elevernes interesse for musik og tilrettelægges efter deres konkrete instrumentvalg og færdigheder. Der tages hånd om alle niveauer.
Vi har både elever, som nærmest er begyndere på instrumentet og elever, som er meget dygtige og målrettede en musikalsk karriere. Det er meget vigtigt at alle elever får udfordringer og opgaver, som passer til deres niveau og oplever maksimal musikalsk, teknisk og forståelsesmæssig udvikling.

Det er centralt for skolen, at alle elever deltager i sammenspilsaktiviteterne, da man ellers ville være afskåret fra en væsentlig social og faglig dimension

Personalet er også meget velkommen til at deltage i sammenspil, da musik er et område, som samler generationer.

Ved at være et kostskoletilbud udvides elevernes muligheder for i fællesskab at udforske den musikalske verden:
De kan øve sammen, hjælpe hinanden med at lære nye stemmer, tale sammen om musik, danne spontane sammenspilsgrupper, spille for hinanden, når de har arbejdet med et stykke hos sololæreren. Det tillægges også en stor betydning, at eleverne oplever at være en del af et fællesskab hvor alle har den samme interesse.

De musikalske aktiviteter består af:

Soloundervisning

Timetal:

Eneundervisning for alle elever i 45 minutter i 34 uger

Indhold:

Alle elever får soloundervisning af konservatorieuddannede musikere i det instrument, de har valgt. Dermed kan vi møde hver elev på hans/hendes niveau og tilrettelægge sammenspilsaktiviteter derudfra. Undervisningen aftales individuelt med den enkelte timelærer og passes ind i det faste skoleskema, fortrinsvis i de afsatte tidsrum i skemaet.

Man kan vælge at tilkøbe ekstra soloundervisning i andre instrumenter.

Musikteori og hørelære

Timetal

Små hold på mellem 5 og 8 elever.
2 x 1 lektion pr. uge

Formål

Formålet med undervisningen er at give eleverne grundlæggende musikfærdigheder og at udvikle den enkelte elevs kompetencer på området så vidt som muligt.

Samtidigt er det et ønske at skabe sammenhæng i mellem alle de musikfaglige gøremål på skolen ved i hørelære/teori at give eleverne et fælles musiksprog og en ensartethed i deres færdigheder.

Undervisningen har to sider: en hørelæreside der handler om konkrete færdigheder, som beror på øvning og personlig udvikling, og en musikteoriside der opbygger en forståelsesramme omkring musikken og giver eleverne en viden og et sprog om den.

I undervisningen arbejder vi med nodelæsning og ­skrivning, rytme­ og pulsfornemmelse, bladsang, skalalære, akkordlære, harmonilære, instrumentkundskab, arrangement af musik i 3-­ og 4-­stemmige arrangementer og koralharmonisering.

Undervisning foregår niveaudelt på hold a ca. 8 elever, og er bygget op skiftevis omkring praktiske aspekter – bladsang, rytmelæsning, imitation, osv., og teoretiske aspekter – nodelære, akkordlære, osv. Der forventes forberedelse både i form af øvning og i form af løsning af opgaver.

Ved skoleårets start laver vi en screening af alle elever, og inddeler dem i hold på baggrund af denne. Vi evaluerer løbende elevernes udvikling, og ændrer om nødvendigt holdsammensætningen derefter.

Hørelære og teori tager sigte på at udruste eleverne til at komme videre i sit musikerskab, gennem at lave tydelige koblinger mellem musikteoretiske discipliner og praktiske hørelærefærdigheder.

Symfoniorkester

Timetal

OrkesterLinjen
3 lektioner pr. uge + intensive prøveforløb.

Formål

I orkestret arbejdes med alle musikalske grundprincipper for sammenspil: Fælles frasering, dynamik, intonation, præcision. Ansvarlighed og lydhørhed udvikles og eleverne bliver fortrolige med den komplekse struktur i et symfoniorkester, hvor forskellige grupper spiller sammen på tværs af andre, og hvor den enkelte stemmes rolle skifter hele tiden. Eleverne oplever en stor forståelse for musikalske strukturer og forskellige stilarter og perioder ved både at have gennemgået værkerne i teori og musikhistorie og spille dem.

Symfoniorkester er kernen i skolens store koncerter, og vi arbejder derfor konstant med at færdiggøre værkerne til opførelse, og klæde eleverne på til det performative aspekt.

Klaverfællestime på klavelinjen

Timetal 2 lektioner pr uge

Indhold

For pianisterne er der hver uge fællestime, hvor der er fokus på sammenspil, nodelæsning, indstuderingsteknik og andre emner af fælles interesse. Pianister arbejder meget alene, men på OrkesterEfterskolen oplever de at være et team! I løbet af året indstuderer pianisterne større værker, hvor hver enkelt pianist oplever at være en del af en musikalsk helhed.

4­-hændige og 8-­ hændige værker er ofte på programmet.

Skemalagt øvning

Timetal for alle: 60 minutter dagligt (hver morgen fra 7.30 til ­8.30)

Formål

På OrkesterEfterskolen har vi fast afsat øvetid hver dag. Det gør vi for at give eleverne en god og sund vane omkring øvning, som ellers kan være vanskelig at finde tid til i det daglige.

I løbet af 60 minutter skal eleven varme op med instrumentet, gennemgå tekniske øvelser og forberede musikstykker til soloundervisningen og sammenspil. Der er en lærer til rådighed for spørgsmål. Ved at indarbejde systematik og koncentration opnås rutine i personlig tilrettelæggelse af instrumental øvning.

Fælleskor

Timetal 2 lektioner pr. uge + intensive prøveforløb og koncerter.

Formål:

Stemmen er menneskets medfødte og mest grundlæggende instrument, og en veludviklet stemmefunktion er essentiel, også for instrumentalister. Mange principper i instrumentalmusikken har sit udspring i stemmen, og en god forbindelse til sin krop gennem sin stemme udvikler éns identitet, såvel som éns musikalitet.
Formålet med undervisningen er at bevidstgøre eleverne om det vokale udtryk, at styrke elevernes sangtekniske færdigheder og give dem erfaring med bruge stemmen i samspil med andre. Derudover giver vi eleverne en grundig og grundlæggende træning i samspilsfænomener gennem et seriøst og professionelt arbejdet i koret, med fokus på balancen mellem éns egen stemmes selvstændighed, og éns rolle i forhold til helheden. Vi arbejder med at bevidstgøre eleverne om tekstens betydning, og om at bringe denne til live gennem musikken.

Repertoiret er blandet, men vil have sin hovedvægt på unison og flerstemmig sang. Eleverne skal opleve alsidigheden og bredden i den musikalske tradition, vi arbejder med, indenfor rammen af deres vokale forudsætninger.
Endvidere er koret en god anknytning til hørelæreundervisningen, og elementer af solfège, rytmelæsning og bladsang bliver en naturlig del af arbejdsmetoden.
Fælleskoret arbejder både proces­ og resultatorienteret, da både det koncentrerede prøvearbejde og koncertoplevelserne er vigtige.

Folkemusiklinjen

Hele året skal struktureres således vi arbejder ud fra forskellige danseforme.

Således at når vi lærer at danse polska, skal vi også lære at akkompagnere og skrive og arrangere polskaer.

Folkemusiklinjen består af flere forskellige fag:

HÅNDVÆRK

Timenorm: 2 lektioner hver 2. uge.

Læringsmål:

  • give eleven et teknisk og teoretisk håndværk til at kunne bevæge sig frit inden for

tonika, subdominant og dominant.

  • Give eleven håndværket til at kunne improvisere og lave 2. stemmer.

Indhold:

Kollektiv fordybelse i øvning af treklange over tonika, subdominant og dominant.

Fokuset flyttes gradsvist fra hvor tonerne ligger på instrumentet til at kunne akkompagnere en melodi baseret på T, SD og D via. forskellige teknikker, dobbeltgreb, appeggioer, 2. stemmer og til sidst improvisation.

I løbet af året skal vi igennem diverse tonearter og danseforme.

Disse er koordineret med repertoiret i folkedans.

Undervisnings- og samarbejdsformer:

Gruppeundervisning. Eleverne skal ikke spille unisont hele tiden men kommer til starte på forskellige steder i treklangene og bestemmer hen ad vejen selv hvornår de vil bevæge sig op og ned. Herved opnår de fortrolighed med improvisationens byggesten og grundprincipper.

FLEXFAG

Et ugentlig fag som skifter mellem at være kropsfag og lyttefag.

Kropsfag

Timetal: 1 lektion hver 2. uge.

Læringsmål:

  • Eleverne opnår forståelse af relationen mellem dansen og musikken, herunder forståelsen af puls, og swinget i dansen og i deres spil
  • Eleverne opnår højt niveau af pardansefærdigheder.
  • At give eleverne kropsbevidsthed, som dansere og som musikere.
  • At gøre elverne sikre i at spille for hinanden

Indhold:

  • Timen tager udgangspunkt i en pardans, så som vals, polka, hopsa, polska, sønderhoning.

Vi arbejder udfra hvordan det gode swing føles for danserne  og hvordan man opnår det i musikken og den anden vej rundt.

Undervisnings- og samarbejdsformer:

Gruppeundervisning. Eleverne skiftedes til at spille solo, og resten danser.

Lyttefag

Timetal: 1 lektion hver 2. uge

Læringsmål:

  • Udbrede elevernes kendskab til forskellig folkemusik og traditioner fra hele verden.

Indhold:

  • Lytning af forskellige gamle folkemusiktraditioner fra hele verden, men med størst fokus på norden.
  • Små foredrag omkring disse traditionernes musikhistorie.

Undervisnings- og samarbejdsformer:

Gruppeundervisning

JAMFAG

Timetal: 1,5 time om ugen. 45 minutter i små grupper og 45 minutter storspil.

Læringsmål

  • Skærpe elevernes kreativitet og kompositionslyst

Indhold:

  • Eleverne skal igennem året selv komponere og arrangere forskellig folkemusik,

herunder vals, polka, hopsa, polska, sønderhoning.

  • Elever spiller derudover også arrangementer givet af læreren.

Undervisnings- og samarbejdsformer:

  • Gruppeundervisning. Elevernes deles både op i mindre grupper hvor de sammen skal komponere og arrangere samt storspil, hvor der udleveres arrangementer af læreren.

FOLKEDANS

Timetal: 1 time hver 2. uge., alle elever

Læringsmål:

  • Gøre eleverne kropsbevidste.
  • Styrke pulsfornemmelse
  • Styrke forståelsen for sammenhængen mellem dans og musik.

Indhold:

  • Vi danser fællesdanse, herunder kredsdanse, kvadrilledanse og rækkedanse
  • Vi danser pardanse, herunder polka, vals, schottis, polska, sønderhoning

Undervisnings- og samarbejdsformer:

  • Gruppeundervisning.
Strygerensemble

I perioder arbejder strygerne med at fordybe sig i de instrumentspecifikke opgaver, som intonation, klang og fælles frasering. Desuden lægger vi vægt på at udvikle kendskab til det store repertoire for strygerensemble. Processen med at opbygge et ensemble, at orientere sig musikalsk, og agere som en gruppe, er i fokus.

Der arbejdes både på et særskilt repertoire for ensemblet, samt med repertoiret i symfoniorkestret. Strygerensemblet deltager med opførelse af værkerne ved skolens koncerter.

Træblæserensemble

I perioder arbejder træblæserne med at fordybe sig i de instrumentspecifikke opgaver, som intonation, klang og fælles frasering. Desuden lægger vi vægt på at udvikle kendskab til de problematikker, der ligger i at en så klangligt broget flok spiller sammen. Processen med at opbygge et ensemble, at orientere sig musikalsk, og agere som en gruppe, er derfor altid i fokus.

Der arbejdes både på et særskilt repertoire for ensemblet, samt med repertoiret i symfoniorkestret. Træblæserensemblet, eller mindre træblæserkammermusikgrupper, indgår så vidt muligt i vores koncerter.

Messingensemble

Timetal

Messingblæsere 2 lektioner

Formål

Elever, der spiller et messingblæserinstrument, spiller obligatorisk i messingensemblet.
Undervisningen handler om opvarmning, intonationsarbejde, præcision, klangdannelse, repertoire, samt gruppeprøver på symfoniorkester­repertoiret.
Der indstuderes desuden særligt repertoire for ensemblet og der arbejdes frem mod vores koncerter, hvor ensemblet indgår.

Kammermusik

Alle interesserede elever har mulighed for spille kammermusik. Vi hjælper gerne med at danne ensembler og finde repertoire, samt med instruktion.

I kammermusiksamspil er alle vigtige musikalske grundprincipper i centrum: Fælles frasering, personligt ansvar for sin stemme, klang, intonation, og dialog. Der arbejdes e.v.t. mod at opføre stykkerne for de andre elever på en fællestime eller ved vores koncerter, således at eleverne oplever hele tilegnelsesprocessen, samt afleveringen ved opførelse.

Vi arrangerer en række koncerter eller begivenheder i mindre målestok ­ uden symfoniorkestret ­ hvor kammermusikken, klaverlinjen og korteaterlinjens arbejde er i centrum.

Pianisterne har særlig glæde af ekstra kammermusikopgaver, men også for andre instrumentgrupper med teknisk og musikalsk overskud vil kammermusikopgaver være en meget inspirerende og udviklende oplevelse.

Bifagsklaver

Timetal

1 lektion på små hold

Formål

Formålet med undervisningen er at gøre eleverne fortrolige med klaveret, så instrumentet kan blive et redskab, der kan bruges til mange ting: feks nodelære, akkordforståelse, becifring og akkompagnement til sange. Eleverne kan desuden blive undervist i klassisk klaverspil. Der undervises enkeltvis eller i små hold og der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forhåndskendskab.

4 lektioner pr.uge, elevhold på ca. 6 pers.

Hver elev sidder ved eget klaver i separat rum, 45 min.pr. uge.

Koncerter

Vi arrangerer jævnligt koncerter ude af huset. Dels for at give eleverne oplevelsen af at formidle glæden ved musikken ud til en større kreds, samt gøre skolen synlig i nærområdet og i musikinteresserede kredse.
Desuden er koncertoplevelsen vigtig for indstuderingsprocessen, som bliver resultatorienteret. En koncert betragtes som en undervisningssituation, der evalueres. Erfaringen efter hver koncert tages med ind i det næste forløb.

Evaluering af den musikfaglige undervisning

Alle elever modtager en personlig skriftlig evaluering fra både deres instrumentallærer og deres hørelære/teorilærer midt i skoleåret, samt ved skoleårets slutning.

Særlige arrangementer

Introforløb

Skoleåret starter med et introforløb, der varer en uge.
Eleverne indføres i alle de praktiske opgaver og rutiner på skolen. De boglige og musikalske fag og lærere introduceres, og Holstebros forskellige institutioner præsenteres. Vi tager på ture, hvor vi bl.a. oplever den omkringliggende vestjyske natur, besøger Hanstholm Bunkermuseum og Thy masterclass.

Efterskolernes dag

Alle skolens elever deltager aktivt i at præsentere skolens særlige profil for interesserede gæster.

Studietur til København

I marts tager hele skolen på studietur til København. Vi besøger bl.a. Det Kongelige Teater og optræder til Orkesterfestivallen i DR Koncerthuset.

Festival

Skolen deltager i festivallen ”Klassiske dage” med både koncerter og workshops

Brobygning

  1. klasse deltager i obligatorisk brobygning, hvor eleverne besøger ungdomsuddannelser i Holstebro.

Musikhistorieprojektuge

  1. klasse har i brobygningsugen projektuge med musikhistorie, da de ikke har musikhistorie i det faste ugeskema.

Julekoncertuge

I uge 50 i december arbejder hele skolen med at forberede og spille julekoncerter.
I denne uge erstattes det almindelige skema af gruppeundervisning i mange forskellige kombinationer:
Orkester, kammerkor, fælleskor, instrumentgruppeprøver, kammermusik, jævnfør undervisningsbeskrivelsen i disse fag. Desuden en daglig dansetime, hvor eleverne undervises i Les Lanciers.

Masterclass­uge

I masterclassugen får skolen besøg af musikere fra Ensemble MidtVest og lærere fra Det jyske Musikkonservatorium. Dagene tilrettelægges med undervisning i masterclassform og kammermusikinstruktion, så alle elever deltager aktivt i undervisningen. Desuden er der workshop for alle elever om klassisk improvisation, som er EMVs speciale.

Udvekslingsrejse til Holland

I marts 2018 får vi besøg af et ungdomsorkester fra Amsterdam, som bor hos os på skolen. Vi holder prøver, tager på fælles ekskursioner og afholder fælles koncerter i Danmark.

I maj 2018 arrangerer vi en rejse til Amsterdam, hvor vi genbesøger det hollandske ungdomsorkester. OrkesterEfterskolens elever indkvarteres privat hos de hollandske familier. Der er både fælles prøver og koncerter, samt museumsbesøg, sightseeing og koncertoplevelser.

Rejse-projektuge

Som optakt til udlandsrejsen undersøger vi på tværs af klasserne mange emner med tilknytning til Amsterdam som kulturby: Geografi, historie, politik, litteratur, billedkunst, arkitektur.

Terminsprøver

For at forberede eleverne bedst muligt til afgangsprøverne tilrettelægges 2 gange et skriftligt prøveforløb, som svarer til afgangsprøvesituationen.

Påskestævnet

Alle elever deltager aktivt i et intensivt 3 dages musikstævne, hvor gæster og kommende elever får mulighed for at opleve det gode fællesskab, der opstår omkring det musikalske arbejde med orkester, kor klaver- og folkemusik.

Folkemusik-camps

2 weekender, i oktober og maj, får vi besøg af folkemusikinstruktører og elever fra de andre nordiske lande. Campsene er også åbne for andre danske folkemusikelever.

Arrangementer for tidligere elever

På OrkesterEfterskolen ser vi det som meget betydningsfuldt at eleverne lærer hinanden at kende på tværs af årgangene, så de også kan have glæde af hinanden musikalsk senere i livet. Gammelelev-dagen er et årligt tilbagevendende arrangement.

Masterclass for gamle elever

Hvert år inviteres tidligere elever til at deltage i en kammermusik­masterclass med internationalt anerkendte musikere. I år den canadiske strygekvartet AFIARA

Arrangementer for forældrene

Skolen ser gerne forældrene deltage i skolens liv og inviterer flere gange i løbet af skoleåret til forskellige arrangementer på skolen:

  • Koncerter, hvor eleverne præsenterer hvor langt de er nået i arbejdet med musikken.
  • 1 forældresamtale med lærere i efteråret
  • forældrearbejdsdagen i starten af skoleåret er en god anledning til at mødes og dele erfaringer
  • UU-vejledningsweekend

 

Afgangsprøver

Indenfor den tidsramme, der er fastlagt af UVM, afvikles de skriftlige og mundtlige prøver.

 

Afslutningskoncertuge

Den sidste uge i skoleåret arbejdes der igen målrettet frem mod afslutningkoncerterne.
Det almindelige skema erstattes af gruppeundervisning i mange forskellige kombinationer:
Orkester, fælleskor, folkemusiklinien, instrumentgruppeprøver, klaverkammermusik, jævnfør undervisningsbeskrivelsen i disse fag. Koncerterne opføres flere gange offentligt, samt til en intern afslutning for forældrene. Det er den stemningsfulde og naturlige afrunding på skoleåret.

UU­vejledning
Med basis i online uddannelsesplaner skal eleverne fortsætte arbejdet med deres egen uddannelse og fremtid.

Eleverne skal tilegne sig kendskab til uddannelses­- og erhvervsmuligheder. Eleverne får oplysninger om muligheden for uddannelse/arbejde/studieophold i ind- og udland. De forskellige uddannelsesmuligheder vil blive gennemgået.

Mulighed for besøg på forskellige uddannelsesinstitutioner.

Der vil i forbindelse med vejledningen omkring studie­ og erhvervsvalg være mulighed for generel og overordnet orientering og vejledning af hele elevgruppen, samt mulighed for individuel vejledning, hvor den enkelte elev får besvaret sine personlige tvivlsspørgsmål.
Der er planlagt mindst to individuelle samtaler i skoleåret.

 

Samvær og den praktiske skoledag

Ved at være sammen 24 timer i døgnet oplever eleverne et intenst miljø, hvor det både er nødvendigt at udvise tolerance og mærke sine egne grænser. Man kan opleve at få støtte, når man har brug for det, men også skærpe sin selvdisciplin, når arbejdsopgaver skal gå forud for socialt samvær.

 

Den praktiske skoledag

Alle elever deltager i at få hverdagen til at fungere.
Dels for at ruste dem til voksenlivet, dels for at de lærer at samarbejde med hinanden på tværs af grupperinger, dels for at øge ansvarsfølelsen overfor hele skolen. Hele personalegruppen inddrages også i dette arbejde.
Kontakten med de voksne i mange forskellige sammenhænge er med til at uddybe forholdet og gøre rådgivning, opdragelse og livsoplysning til en integreret del af hverdagen.

De praktiske gøremål er:

  1. rengøring af elevhusene
    2. rengøring af et fællesareal, som hver elev har ansvaret for.
  2. hjælp i køkkenet til alle hovedmåltider

 

 

Elevhuse

Vores elever er naturligt opdelt i grupper af 8-9. Hver af disse er tilknyttet en huslærer, som har en særlig tilsynsforpligtelse. Huslæreren er den naturlige kontakt til hjemmet. 1 gang om ugen er der møde i husene efter den ugentlige grundige rengøring. Dette er en lejlighed for husets beboere til at diskutere problemer eller emner der optager dem, med huslæreren.

Tilsyn

Alle medlemmer af det fastansatte personale forventes at have øje for alle elevers trivsel. Personalet samarbejder aktivt omkring elevernes trivsel og bakker hinanden op i den daglige kontakt med eleven og i kontakten med forældrene.

Måltider

Der er mødepligt til hovedmåltiderne, som er:

Morgenmad kl 6.50 – 7.20
Middagsmad kl 12 – 12.30
Aftensmad kl 18 – 18.30

Fritimer

I løbet af dagen er der skemalagt tid til øvning, lektielæsning og soloundervisning, bla i hørelæremodulerne, hvor hver elev kun er med i 1 lektion. Det betyder, at eleverne kan udnytte tiden til at forberede sig på hørelære eller andre lektier, opvarme før soloundervisningen o.lign.

Aftenen

er hyppigt inddraget som undervisningstid, i form af obligatoriske fag. I den øvrige tid bliver der tilbudt valgfrie aktiviteter. Der er skemalagt stilletime mandag til torsdag kl 19-­20.

Weekenden

Vi har elever fra hele Danmark og flere har mange timers transport til hjemmet. Af hensyn til de elever, der ønsker at tage hjem i weekenden, planlægger vi en del ”lange weekender”, hvor enten mandag eller fredag er undervisningsfri. Det giver mulighed for tandlægebesøg o.lign. hjemme. Der kompenseres herfor med obligatorisk undervisning i andre weekender. Dette medfører mange weekender, hvor alle elever er tilstede, hvilket vi ser som en stor fordel, da weekenderne er en vigtig del af kostskolelivet. Mange af de aktiviteter, vi ønsker at tilbyde eleverne, kommer til at foregå som weekend­projekter, da hverdagens skema er meget fuldt.

Vagtlærerens rolle

Morgen: eleverne har selv ansvaret for at stå op. Vagten går rundt i husene og siger god morgen.
Middag: Vagtlæreren giver beskeder og afslutter måltidet, når afrydningen skal begynde, således at måltidet er et sted med ro og afslappet atmosfære.
Aftensmad: Vagtlæreren stiller mad frem sammen med 4 elever, derefter samme procedure som til middag.

Aftenvagt: Vagten er til rådighed ved lektielæsning.
Sengetid: vagten går en godnatrunde til alle elever, sikrer sig at alle har det godt og ligger i deres senge.

Weekendvagtens rolle: Når der ikke er planlagt obligatoriske undervisningsaktiviteter, er vagten ansvarlig for at dagen bliver brudt op med forskellige aktiviteter. Vagten planlægger sammen med de hjemmeværende elever dagens program og fordelingen af arbejdsopgaver.

 

Stilletime

Efter en travl hverdag med mange aktiviteter og udfordringer er det vigtigt med et pusterum hvor der er ro. Derfor skal alle elever opholde sig på deres eget værelse i tidsrummet fra 19.00 til ­20.00 hvor de kan slappe af, tale med deres værelseskammerat eller lave lektier. Eventuel anden aktivitet som fx gruppearbejde eller øvning aftales med vagtlæreren.

 

Morgengåtur

Hver morgen efter morgenmaden går alle elever en lille tur for at få frisk luft til hjernen og godt blodomløb i kroppen.

 

Læreroversigt

Charlotte B. Faurschou: Forstander og undervisning i bratsch

Asbjørn Faleide Fristad: Musikhistorie, fælleskor, værklytning, hørelære/teori, tilsyn.

Jane Christensen: Dansk, engelsk, samfundsfag, tilsyn.

Jack Nørdam: Tysk, engelsk, historie, classic, tilsyn.

Marie Louise Høegh: Dansk, classic, ekstraundervisning, tilsyn.

Lars Petersen: Matematik, fysik/kemi, Biologi og geografi, tilsyn

Tove Bjerre: idræt, tilsyn.

Gitte Buus: Dansk for udvekslingsstuderende, Støttelærer.

 

Læreroversigt ­ musikfaglig undervisning

Violin: Christian Hørbov-Meier og Louise Gorm
Bratsch: Charlotte B. Faurschou
Cello: Johanne Andersson
Kontrabas: Signe-Marie Sørensen

Obo: Freja Arndt
Tværfløjte: Marie Sønderskov
Klarinet: Anders Christensen
Fagot: Uffe Munkgaard

Waldhorn + messingensemble: Esben Lindhardt Toft
Trompet: Niels Tilma
Basun: Søren Sloth
Slagtøj: Henrik Larsen
Klaver + akkompagnement: Vitalija Gurviciute og Anne Sophie Parbo
Sang: Malene Rohden

Symfoniorkester: Ole Faurschou

Fælleskor: Asbjørn Faleide Fristad

Musikteori og Hørelære: Asbjørn Faleide Fristad og Malene Rohden

Husorden

På OrkesterEfterskolen bygger fællesskabet på gensidig respekt, samarbejde, omsorg og ansvarlighed!

Der er følgende regler

Der er mødepligt til alle skemalagte timer, fællesarrangementer og de tre hovedmåltider. Ved sygdom henvender du dig til vagtlæreren og aftaler det videre forløb.
Mellem kl. 19 ­- 20 skal du være på dit eget værelse. Der er ro til lektielæsning.
Mellem kl. 22 -­ 7 må du ikke opholde dig i andre husender end din egen.

Kl 7 skal du være stået op. Kl 22.30 skal du være gået i seng.

Skolen er røg- og snusfri, både udendørs og indendørs.
Det er forbudt at opbevare og være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.

Det er forbudt at bade i Storåen.

Derudover gælder følgende retningslinjer for samvær og trivsel:

Alle rydder op efter sig selv, både indendørs og udendørs, og hjælper desuden med at holde skolen ren og pæn.
Mobiltelefoner og computere anvendes under hensyntagen til det fælles skoleliv.
Skolens grund må forlades mellem kl. 6.00 og 19.00. Det er vigtigt at huske at skrive på tavlen, hvis du forlader skolen, og sætte kryds når du er kommet tilbage, af hensyn til vagtlæreren.
Hvis du gerne vil forlade skolen mellem 20 og 22 aftales det direkte med vagtlæreren.
Når du cykler, skal du altid have cykelhjelm på, og lygter, når det bliver mørkt.
Fra kl. 22 ­til 8.30 ligger alle mobiltelefoner, computere, iPads og andre mobile enheder, der kan gå på internettet, i skabet i Ildfuglen.
Som sygemeldt er du i sengen hele dagen. Du bliver tilset af vagtlæreren ved måltiderne. Forældrene bliver orienteret pr. mail. Tirsdag giver du besked om, hvorvidt du bliver på skolen i den følgende weekend.
Skolen er sex­ og pornofri.

Skolens regler og tilsynsansvar gælder, når du er i skolens varetægt, også uden for skolens grund, alle døgnets timer fra ankomst, til skolen forlades ved hjemrejse.

Du er ikke forsikret gennem skolen, men gennem din families egen ansvars­ og ulykkesforsikring.

OrkesterEfterskolen_logo_payoff_2016

Hvad er en indholdsplan?

Indholdsplanen beskriver alt det, vi som skole laver, i detaljer. Indholdsplanen er en del af aftalen mellem en efterskole og Undervisningsministeriet. Den er også din mulighed for at se, hvad vi tænker om det, vi gør.

Klik på de forskellige links og se, hvad vi gør i alle de fag, vi udbyder – og meget mere.

"Folkedans er et must," siger Elisabeth - og eleverne synes, det er sjovt. Det er også kulturhistorie. Men faktisk er det først og fremmest samvær og sjov med musik 🙂 #OrkesterEfterskolen #ork15

PS: Husk EFTERSKOLERNES DAG den 30. september fra 13 - 17 👍
... See MoreSee Less

#OrkesterEfterskolen har Danmarks smukkeste elever - og instrumenter klæder ethvert ungt menneske. Sådan er det bare. Bum. Tak til Gitte Buus Andersen for flot kamera-arbejde endnu en gang. #ork15 ... See MoreSee Less

Et flot indblik i livet på #OrkesterEfterskolen. Mød lærere og elever lige her. Og husk: Der er EFTERSKOLERNES DAG den 30. september kl. 13 - 17 🙂 ... See MoreSee Less

2 weeks ago

OrkesterEfterskolen

Der er EFTERSKOLERNES DAG den 30. september fra 13 - 17. Hvorfor besøge #OrkesterEfterskolen? Lucas fra 10. klasse spørger elever og lærere 👍 #ork15 ... See MoreSee Less

 

Comment on Facebook

LURCAS Freja Matras

Load more

musik

fællesskab

læring