Guitar- og Blokfløjtelinjen

Guitar og blokfløjte på efterskolen? Det er muligt på OrkesterEfterskolen. Der er efterhånden mange, som har gået på OrkesterEfterskolen og spillet blokfløjte eller klassisk guitar. Det kan du selvfølgelig også.

Alle aktiviteter plus lidt ekstra

Du deltager i alle de samme fag og aktiviteter som de andre elever: fælleskor, hørelære, skolefag, folkedans osv. Men når de spiller orkester eller har f.eks. klaverfællestime, så har du ensemble med blokfløjte, guitar – evt. også cembalo og sangere. Vi samarbejder selvfølgelig med Holstebro Musikskoles ensembler samt MGK og de gode blokfløjte- og guitarmiljøer i området.

Undervisning på højt niveau

Linda Fanø Clausen og Søren Normann Larsen tager hånd om både soloundervisning og sammenspil.

Kontakt os gerne hvis du kunne tænke dig at høre mere om mulighederne.

Tag på efterskole og spil guitar og blokfløjte

Er du glad for at spille guitar eller blokfløjte? Og vil du gerne blive dygtigere samtidig med, at du får nye venner, der også elsker musik? Så er OrkesterEfterskolen den rette efterskole for dig.

På OrkesterEfterskolen har vi nemlig en guitar- og blokfløjtelinje, hvor du har mulighed for at fordybe dig i enten guitaren eller blokfløjten i et helt år. Du får soloundervisning af vores dygtige konservatorieuddannede undervisere, som alle ser frem til at hjælpe dig videre i dit guitarspil eller blokfløjtespil.

 

Undervisning i guitar og blokfløjte

På OrkesterEfterskolens linje for guitar og blokfløjte kommer du til at spille rigtigt meget på dit instrument. Den ugentlige solotime med din underviser samt øvetime hver dag – plus de mange andre tidspunkter, hvor du spiller guitar eller blokfløjte – vil gøre, at du efter et år på efterskolen, vil kunne mærke, at du har udviklet dig rigtigt meget.

Du forfiner dine teknikker, dine toner og evne til at spille sammen med andre og meget andet. Du får timer i både musikteori og hørelære – og du spiller med i vores store symfoniorkester på din guitar eller blokfløjte.

Vores musikundervisere tager altid udgangspunkt i lige dit niveau på din guitar eller din blokfløjte – så du må endelig ikke tro, at du skal være professionel musiker, inden du kommer her. Det er derimod vigtigt, at du har lyst til at lære mere og nyt på dit instrument.

Nogle af vores elever drømmer om at komme videre på MGK – Musikalsk Grundkursus – og derefter måske videre på musikkonservatoriet. Hvis du også gerne vil det, kan du arbejde målrettet mod det på guitaren eller blokfløjten i løbet af dit år her på OrkesterEfterskolen.

 

Spil guitar og blokfløjte med kammeraterne

Du kan naturligvis lære rigtigt meget sammen med din underviser til soloundervisning, men du lærer også meget ved at øve sammen med dine nye kammerater og spille sammen med dem. Hvert år opstår der ensembler på kryds og tværs af vores elever her på efterskolen – til stor glæde for alle.

Det er nemlig sjovt og udviklende at spille sammen med andre – og der opstår et helt unikt sammenhold blandt vores elever, når de ikke kun spiller musik sammen, men også bor sammen, spiser sammen og går i skole sammen – et helt år.

Så hvis guitar eller blokfløjte fylder meget i dit liv – så vil du helt sikkert nyde et år på OrkesterEfterskolen.