HR. BORGS BAL

Spil og dans med Hr. borg

Kan du heller ikke sidde stille, når du hører folkemusik? Får du lyst til at spille med og danse til musikken? Så skal du kigge forbi Hr. Borgs Bal på OrkesterEfterskolen. Du får en hel dag med folkemusik og -dans – helt gratis.

Dagen begynder med en danseworkshop efterfulgt af en folkemusik-workshop. Om eftermiddagen er der koncert og optræden med nogle af landets bedste folkemusikere og -dansere.

Hr. Borgs Bal er for alle unge mellem 13 og 17 år, som har lyst til at smage på folkemusikken og -dansen, og som har mod på en fed oplevelse med levende musik, dans og fællesskab. Koncerten er for alle – og så er det hele gratis!

Hr. Borgs Bal er et nyt tiltag mellem OrkesterEfterskolen, Holstebro Musikskole/MGK og Syddansk Musikkonservatoriums Folkemusiklinje i Esbjerg. Hr. Borgs Bal løber af stablen seks lørdage om året.

Det hele foregår i Orkestersalen (ved Holstebro Musikskole), Bisgårdmark 16, 7500 Holstebro.

Instruktørerne 

18. april 2020

Floating Sofa Quartet

Fjerde udgave af Hr. Borgs Bal byder på ægte pan-nordisk musik når Finland, Danmark og Sverige samles i skøn forening. Floating Sofa Quartet modtog prisen for Årets Udgivelse ved Danish Music Award Folk 2019. Med en unik kombination af instrumenter skaber denne kvartet håndgjort musik med en duft af dug på graner, salt havvind og friskbrygget kaffe! Repertoiret er en spændende blanding af medlemmernes egne kompositioner og traditionelle værker fra deres respektive lande. Lækre melodier og festlige toner leveres med dragende harmonier, intensitet, humor og den varme lyd af akustiske instrumenter. Tag plads i sofaen og flyd!

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om Hr. Borgs Bal, så kan du ringe eller skrive til os -så svarer vi gerne på alle dine spørgsmål.
Kontakt Maja på maja@orkesterefterskolen.dk.

Program:

10.00 – 12.00:
Danseworkshop v. Floating Sofa Quartet.

12.00 – 13.00:
Frokost på OrkesterEfterskolen

13.00 – 15.00:
Spilleworkshop/storspil v. Floating Sofa Quartet

15.00 – 16.00:
Kaffe og kage og klargøring (for deltagerne)

15.30:
Dørene åbnes for offentligheden

16.00:
Koncert! * Gæsteband * Præsentation af dagens
spilleworkshop * Koncert med Floating Sofa Quartet
(og prøv det af, der blev lært ved danseworkshoppen).

17.15:
Tak for i dag

    Hvem er Hr. Borg?

    Thorkild Knudsen var en af de bærende kræfter i det tidligere Folkemusikhuset i Hogager. Thorkild Knudsen hed Borg til mellemnavn, og derfor fandt vi på Hr. Borgs Bal.

    Lyt og se mere her

     

    Facebook

    Spotify

    Youtube

    Dato:

    2020:

    • 18. April

    Tilmelding Hr. Borgs Bal

    Få 28 råd til at få en fest ud af din øvning!

    Ja tak! Send mig OrkesterEfterskolens guide til, hvordan du (eller dit barn) gør øvning til en fest!

    Om efterskolen

    OrkesterEfterskolen er for alle unge i 9. og 10. klasse, der brænder for klassisk musik og folkemusik.

    Her får du et år med nye venner, fællesskab med andre musikelskere, rejser, anderledes oplevelser og stor musik - uanset om du er passioneret begynder eller erfaren musiker.

    Kontakt


    OrkesterEfterskolen
    Bisgårdmark 18
    7500 Holstebro