Lørdagsskole 2024

Er du nysgerrig efter at vide, hvad OrkesterEfterskolen er for en skole? Kig forbi os til Lørdagsskole lørdag 13. januar 2024.

Lørdag den 13. januar 2024 åbner OrkesterEfterskolen dørene for dig og din familie til Lørdagsskole, hvor du får et indblik i det fantastiske efterskoleliv med venskaber for livet samt masser af musik og smil.

Du kan få lov til at stille alle de spørgsmål, som du overhovedet har lyst til, når du og din familie får en rundvisning på skolen af de nuværende elever. Ligesom du også kan opleve og deltage i hørelære-introduktion, værklytning, musikteori og kor i løbet af eftermiddagen.

OrkesterEfterskolen er Danmarks eneste efterskole med kun klassisk musik og folkemusik. Du kan gå her, uanset om du er passioneret nybegynder eller erfaren musiker.

OrkesterEfterskolen er for alle unge i 9. og 10. klasse, og hvis du er vild med klassisk musik og folkemusik, så får du et fantastisk år med nye venner, som også elsker din musik, rejser og sjove oplevelser.

Vi tilbyder seks linjer – orkesterlinjen, klaverlinjen, sanglinjen, orgellinjen, folkemusiklinjen, sanglinjen og guitar- og blokfløjtelinjen, hvor du kan fordybe dig i dit instrument – eller måske prøve et nyt af.

Vi er ambitiøse og ønsker at flytte vores elever. Men vi møder dig, hvor du er – og vi har ingen fine fornemmelser for, hvad vores elever “bør” kunne fra starten. Det er din interesse for musik, der er det vigtigste.

Når du tager hjem, har du et godt indtryk af, hvordan din hverdag på OrkesterEfterskolen kan blive – fyldt med musik, almindelige skolefag og masser af venner med samme interesse som dig.

Har du spørgsmål til Lørdagsskolen, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Du kan skrive til sekretaer@orkesterefterskolen.dk og ringe til 9712 1128.

Program

Kl. 12.00 – 12.30:
Frokost i Spisesalen.

 

Kl. 12.30 – 13.00:
Rundvisning på skolen af nuværende elever.

 

Kl. 13.00 – 13.30
Hørelære-introduktion

 

Kl 13.35-14.50
værklytning og musikteori

 

Kl 15.00-16.00
Kor

 

Kl. 16.00:
Kaffe og kage i spisesalen. Mulighed for at stille spørgsmål til skolefagslærere.

Lørdagsskole

Dine oplysninger

Instrument